Guide
Hvis du spuler cyklen, fjerner du fedtet steder, hvor cyklen er blevet smurt fra fabrikken, og det er ikke altid, at du selv kan smøre cyklen igen, uden det rigtige specialudstyr.
Alle cykler har med jævne mellemrum brug for en grundig vask og rengøring. Hvor ofte afhænger naturligvis af hvordan cyklen benyttes. Eksempelvis vil en MTB der bruges i skoven i al slags vejr have et større behov for rengøring end en racercykel, der kun bruges i tørt vejr. I denne guide beskriver vi, trin for trin, hvordan du giver din cykel den helt store rengøringstur.
Vi anbefaler, at du bruger børster i flere forskellige størrelser for at kunne komme ind overalt. Det er vigtigt, at du benytter seperate børster til kæde/kasette og til resten af cyklen.
Fremgangsmåde
1. Skyl hele cyklen med vandslangen for at fjerne det værste snavs.
2. Rens kæden enten ved brug af Smurt Chain Cleaner eller ved at sprøjte Allround Degreaser direkte på kæde, kasette og tandhjulene på kranken – lad det virke i 5-8 minutter. Børst herefter kæde, kasette og krank med børsterne hertil, så skidtet kommer af. Man kan med fordel dreje baglæns på pedalerne mens både kæde og kasette børstes. Skyl herefter.
3. Bland Allround shampoo op med vand i det angivne blandingsforhold (1 del sæbe pr. 8 dele vand) i baljen. Start med at vaske stellet og dernæste de mere beskidte dele såsom bremser og hjul. Sørg for at komme ind i alle kroge og hjørner. Det er en fordel at benytte børster i forskellige størrelser. OBS. Benyt seperate børster til kæde/kasette og stel.
4. Tør hele cyklen af med en tør microfiberklud, alternativt benyt en bommuldsklud eller et viskestykke. Kæde, kasette og krank aftørres grundigt med en anden klud eller klæde end det der bruges til resten af cyklen.
5. Smør kæden. Vi anbefaler, at man kun smører inde mellem rullerne, altså den del af kæden der kommer i kontakt med tandhjulene. Undlad at overhælde kæden med olie. Lad olien stå og trække ind, indtil du næste gang skal bruge cyklen. Du kan med fordele fjerne overskydende olie ved at dreje baglæns på pedalerne mens kæden aftørres.
6. Slutteligt anbefaler vi at give stellet Silicone Shine, som får cyklen til at skinne som ny og gør at skidt og snavn har sværere ved at sætte sig efterfølgende. Silicone Shine sprayes på det rene stel og aftørres kort efter.
Du kan købe alle ovenstående produkter her